Psykolog i Herning

Kamille Tonning

For mig er det vigtigt at skabe et trygt rum, hvor vi sammen ser på de ting, der er svære for dig. Jeg respekterer altid, at du er ekspert i dit liv, men kan samtidig hjælpe dig med at se blinde vinkler eller ting du undgår, som måske er med til at vedligeholde dine problemer og symptomer. Derfra kan vi sammen finde ud af, hvilken hjælp du har brug for, for at komme videre.

Behandling

Aktuelt meget kort ventetid!

Stress

Vi kender alle at opleve sig stresset eller presset, og opleve en indre uro, at man bliver kort for hovedet, glemmer ting, sover dårligt og er anspændt i kroppen. Man kan opleve at kroppen i bestemte situationer reagerer særlig voldsomt, f.eks. med uro i maven, "hjertet i halsen", smerte i brystet, kvalme eller lethed i hovedet. Dette kan blive så ubehageligt og begrænsende, at man har brug for hjælp til det.

Angst

Angst er en normal kropslig reaktion, og de fleste kender nok følelsen af et indre ubehag, tankemylder, hjertebanken, at det løber en koldt ned ad ryggen eller at der bare opstår en stopklods i en. Nogle gange kan angstresponsen blive så kraftig og ske så ofte, at det bliver et problem, fordi det er meget ubehagelige eller fordi man undgår ting i ens liv. Sammen vil vi finde ud af hvad angsten fortæller dig, så vi kan forstå den og hjælpe den væk.

Depression

Ting i ens liv kan nogle gange komme til at virke så uløselige eller håbløse, at man går i stå, mister lysten og glæden, og alt kan virke ligegyldigt eller gråt. Man kan opleve selvkritik, tankemylder og opgivenhed. Nogle oplever også selvmordstanker, fordi det kan virke som den nemmeste løsning på at komme ud af en tilsyneladende håbløs situation. Sammen vil vi finde ud af hvordan du igen kan overkomme livet og få håbet tilbage. Terapiformen ISTDP egner sig godt til personer, som oplever tilbagevendende depressioner. 

Kroniske smerter

Kroniske smerter er en kompleks tilstand, som er enormt frustrerende, og som der kan være manglende forståelse for. I mit arbejde med kroniske smerter kigger vi på krop-psyke-samspil. Det er vigtigt for mig ikke at negligere de fysiske aspekter af smerterne, og ikke at trække et psykologisk tæppe ned over dem. Smerter er ALTID sande. Smerter er dog et fænomen der opstår i hjernen, hvorfor de altid vil være påvirket af psykiske processer. F.eks. kan tanker og følelser forværre eller være med til at vedligeholde de smerter man oplever. Mange kroniske smerter er blevet til miskommunikationer i hjernen, og mister deres fysiske årsag, hvorfor psykologisk behandling kan være et vigtigt aspekt i behandlingen. I behandlingen af kroniske smerter hos mig, forsøger vi at finde ud af, hvilke tanker, følelser og mønstre der gavner og forværrer dit smertebillede. Psykologisk behandling af kroniske smerter fjerner sjældent smerterne, men man kan få en større livsglæde, og man kan lære at tage mere vare på sig selv, så smerterne ikke fylder så meget. Forhåbentligt kan man komme til at føle at man har medbestemmelse over smerterne, så de ikke hensynsløst styrer ens liv. 

Andre problematikker

Mange psykiske problemer udspiller sig i relationen imellem en selv og andre mennesker, og jeg har også ekspertise indenfor relationelle problemer og traumer. Jeg har også erfaring indenfor familieproblemer, og hvordan dine børn, søskende eller forældre f.eks. "trykker på dine knapper".

Ofte vil de problemer man komme med, ikke passe perfekt ned i en af ovenstående "kasser". Er du nysgerrig på, om jeg kan hjælpe med din problematik, er du velkommen til at tage kontakt. Vi kan også arrangere en prøveterapi, for at se om jeg er det rette match for dig. 


Generelt om behandling hos mig

Jeg benytter mig af terapiformen ISTDP (intensiv dynamisk korttidsterapi). Jeg synes at denne terapiform giver de bedste resultater, og hjælper til langvarige ændringer, og altså ikke bare symptombehandling. Forskning viser f.eks., at ISTDP udmærker sig til behandling af problematikker, som andre terapiformer ikke har succes med. Terapien vil se forskellig ud for alle mennesker, og vil være tilrettelagt dit behov. Jeg vil altid være gennemsigtig, nærværende og oprigtig i mit forsøg på at forstå dit indre. Jeg tilbyder behandling til personer over 16 år.

Er det et problem at mødes fysisk pga. geografi eller andre forhold, er det muligt at lave online terapi over en videoforbindelse.

Ved interesse er du velkommen til at kontakte mig, så vi sammen kan finde ud af, om jeg kan være til hjælp i din situation.

Fotograferet af...

Som person er jeg nærværende og rolig, og har begge ben solidt plantet på jorden. Jeg ynder at vise ærlighed og respekt overfor de mennesker jeg møder.

Jeg er uddannet cand.psych. i december 2022, og har startet selvstændig psykologpraksis i januar 2022. Jeg har taget efterfølgende kurser i terapiformen ISTDP, og er aktuelt i gang med et tre-årigt uddannelsesforløb.

Under min uddannelse har jeg beskæftiget mig med udredning og arbejdsrelaterede vurderinger, forskning og angst og depression ift. kræftsygdomme. Terapeutisk har jeg arbejdet mest med behandling af angst, stress, depression og kronisk sygdom og smerter.

Ud over min interesse i psykologi, brænder jeg for bæredygtighed, håndværk og selvforsyning. At være i naturen og at bruge mine hænder, er noget der er utrolig meningsfyldt for mig, og noget jeg brænder for.

Priser

Afbud sker senest 24 timer før aftalte samtale, da der ellers opkræves 350 kr i gebyr.

Samtale

900 kr.

En samtale er 50 minutter.

Kontakt
27 47 08 42

Bryggergade 6A
7400 Herning

CVR. nr. 43780395

Svar på henvendelser kan forventes i tidsrummet 8-16 på hverdage.